Jobs

CapMon A/S søger Softwarekonsulent

Hos CapMon A/S har vi meget travlt, og vi søger derfor flere dygtige folk til vores konsulentafdeling.

Vi søger kvalitetsbevidste software konsulenter til at videreudvikle vores webbaserede overvågningssystem CapMon og til at varetage kundespecifikke opgaver.

Du bliver en del af et team, som har ansvaret for at sikre en høj kundetilfredshed, med udgangspunkt i overvågnings-systemet CapMon og tilhørende produkter.

Som software konsulent er du direkte i kontakt med kunderne, og varetager installation, konfigurering, nyudvikling samt kundespecifikke opgaver.

Vi lægger stor vægt på høj kvalitet i systemdesignet, samt at implementeringen og leveringen sker i henhold til de indgåede aftaler og kvalitetsmål.

Vi søger medarbejdere, der seriøst og målrettet vil bidrage til, at CapMon kan kvalificere sig til endnu flere spændende opgaver hos vores kunder og samarbejdspartnere.

Udfordringer

I tæt kontakt med kompetente kolleger vil du komme til at arbejde i et professionelt og udfordrende miljø. Hos CapMon går tingene stærkt, og du vil opleve, at her er kort fra idé til beslutning.

Som softwarekonsulent i CapMon A/S, vil du ud over softwareudvikling og kundeinstallationer være beskæftiget med at formulere og udarbejde opgavebeskrivelser og estimater - ofte i samarbejde med kunderne. Du vil også deltage i idé- og designfasen i forbindelse med den fremtidige arkitektur og nye produkter.

CapMon tilbyder dig et professionelt udviklende miljø med stor faglig ekspertise, hvor vi lægger vægt på kvalitet og at du tager ansvar, alt sammen i et Open Source udviklingsmiljø med blandt andet. Linux, Apache, MySQL, Perl og Java.

Kvalifikationer

  • Du har en teoretisk IT-teknisk baggrund gerne suppleret med yderligere systemudviklingskurser, og du kender udviklingsværktøjerne til udvikling i web-miljø.
  • Du har arbejdet med design og udvikling af softwareløsninger gennem nogle år og kan arbejde selvstændigt og tage ansvar i et team.
  • Du kender alt til Linux og udvikling i Perl og MySQL.
  • Netværkserfaring er en stærk fordel.
  • Det er naturligt for dig at arbejde tæt sammen med kunder, og kunne omsætte deres behov til løsninger.
  • Engagement, initiativ og ikke mindst godt humør er en selvfølge i et til tider hektisk miljø.
  • Vi vægter dine personlige egenskaber højt og forventer, at du er resultatorienteret og god til at samarbejde
  • Vi lægger stor vægt på, at det er lysten der driver værket, og du har sikkert en god portion humoristisk sans.

Vi tilbyder

  • En afvekslende og udfordrende hverdag i et inspirerende arbejdsklima med dygtige kolleger og spændende kunder.
  • Løbende kompetenceudvikling er for os en selvfølge, ligesom attraktive personaleforhold og løn efter kvalifikationer, giver gode rammer for din videre udvikling sammen med os.
  • Vores arbejdsmiljø er uformelt og dynamisk.

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos udviklingschef: Kasper Refskou Jensen, Tel. 4485 5066

Mærk venligst din ansøgning med betegnelsen ”Softwarekonsulent” og send den, vedlagt CV og øvrige relevante data til CapMon A/S, Virkeholm 3C, 2730 Herlev, att: Bent Greve, email:

Forespørgsel

Jeg er interesseret i...  *
Firma og kontaktperson  *
E-mail  *
Telefonnummer  *
Hvad kan vi gøre for dig?
Dansk Send os en mail English Powered by Siteworks - webdesign, CMS og SEO