CapMon A/S blev etableret i 2001, som et datterselskab til Nworks A/S. Firmaet fokuserer udelukkende på udvikling og salg af værktøjer til overvågning af IT-infrastruktur og forretningssystemer. Kravene til produkterne er at de skal være brugervenlige, funktionelle og driftsikre, og der skal kunne bygges nye funktionaliteter på, efterhånden som behovene opstår.
Overvågningsværktøjet CapMon blev oprindeligt udviklet på direkte foranledning af kunder, som forespurgte på et produkt der kunne monitorere båndbredde og fejltilstande på deres netværk, og som var nemt at bruge.
CapMon A/S har siden beskæftiget sig med videreudvikling af konceptet, således at vi nu kan tilbyde et overvågningsværktøj, som indeholder de nyeste features inden for kapacitetsovervågning af IT-infrastrukturen samt svartidsmåling og dokumentation af applikationer.
Vores mål er at kunne tilbyde vores kunder produkter, der til stadighed kan konkurrere på kvalitet, funktionalitet og pris, og den kontinuerlige udvikling foregår i tæt samarbejde med vores kunder, hvilket også har resulteret i, at vi i dag har en kundebase, som tæller både mindre, mellemstore, såvel som store internationale virksomheder indenfor produktion, sygehuse, bank- og forsikringsverdenen samt offentlige institutioner.